Alle der har sprayet med en klassisk spraydåse, kender det: den tunge lugt, der rammer som et slag i ansigtet. Du ved, at du burde stå udenfor, og du ved, at du får malingsfingre, der hænger ved i dagevis. Men de tider er ved at ændre sig. Med vandbaseret spraymaling kan du køre farve direkte i stuen, i et klasseværelse eller på lærred i dit atelier – uden at gasse hele rummet til.
To brands skiller sig ud: MTN Water Based og NBQ H2O. De spiller på samme bane som de klassiske sprays, men med en helt anden vibe. MTN Water Based er loaded med pigment, har hurtig tørretid og et kæmpe farveudvalg, så du kan lave alt fra skarpe detaljer til fede flader, der popper. NBQ H2O er mere low-key i sit udtryk, men mega praktisk - næsten ingen lugt, nem at styre og perfekt, hvis du maler sammen med andre, eller bare vil holde rummet friskt, mens du arbejder.
Det fede ved vandbaseret er friheden. Du kan mixe det med akryl, eksperimentere med pensler, eller bare tage dåsen og smide farve på et lærred midt i din stue. Det åbner spillet op for at lege mere, male mere og lade processen fylde - uden at blive stoppet af stinkende dampe eller en nabo, der banker på væggen.
Bevares, de gamle opløsningsmiddel-baserede sprays er stadig fede, når det kommer til holdbarhed på vægge i al slags vejr. Og ja, vandbaseret maling kan tage lidt længere om at hærde helt, men hvis du skal male et job hvor du gerne vil kunne tage rummet i brug hurtigt bagefter uden at lugten hænger i 14 dage efter, er de vandbaserede sprays ideelle.
For de fleste handler det om at skabe. At få flowet. At smide farver på og mærke energien, uden at det skal være bøvlet. Og lige dér er vandbaserede sprays som MTN Water Based og NBQ H2O ren gamechanger. De gør spraymaling lettere, sundere og mere fleksibelt – uden at gå på kompromis med udtrykket.
Det er spray på en ny måde. Samme power, bare uden alt det skadelige!