GRATIS FRAGT V. 1000.- | BETAL MED EAN

Kom til Stine Hvid udstilling hos DRIPS CPH!

Kom til Stine Hvid udstilling hos DRIPS CPH!

FREESPACE og DRIPS CPH er super stolte over nu at kunne invitere til en fantastisk udstilling med den danske kunstner og muralist; Stine Hvid.
Stine Hvids arbejde forener stærk visuel kommunikation med en legende og narrativ tilgang til form og farve. Uddannet fra Det Kongelige Akademi i Design i København og Edinburgh College of Art. Stine Hvids kunst udforsker drømmende verdener og menneskelige forbindelser, ofte med et poetisk glimt i øjet. Til denne udstilling præsenterer hun en række værker, der bringer hendes karakteristiske udtryk ind i gallerirummet – i et krydsfelt mellem street art, illustration og klassisk billedkunst. Stine Hvid er en dansk kunstner, der har markeret sig som en stærk stemme inden for nutidig visuel kunst. Hun arbejder i krydsfeltet mellem street art, illustration og billedkunst og er særligt kendt for sine storslåede og farverigt detaljerede malerier og murals. Hendes værker udspringer af en intuitiv tilgang til form og fortælling, hvor fantasifulde figurer og symbolik inviterer beskueren ind i drømmende universer – ofte med underliggende temaer som fællesskab, empati og forandring.
Stine Hvid har skabt et alsidigt og internationalt virke, der har bragt hende til bl.a. Los Angeles, Sydney, Miami m.m. Hun arbejder med en bred vifte af medier – fra akryl og spraymaling på murværk til digitale illustrationer, tegninger og mixed media på lærred. Uanset format bærer hendes værker præg af en stærk grafisk bevidsthed, et særligt blik for farvekombinationer og en let genkendelig, blød formsprog, der kombinerer det figurative med det fabulerende.
Stine udtaler:
“In My Mind - brushstrokes and colors from a tangled brain”, er min allerførste solo udstilling. Det har taget et stykke vej at turde kaste sig ud i et personligt projekt og få det op på de tomme hvide lærreder! Men med en super support fra Torben & Christian, har jeg arbejdet målrettet på, at få lavet en samlet produktion. Udstillingen afspejler et studie i det inderste af et fragmenteret sind. En rejse rundt i de lyse og farverige lag og ind i de aller mørkeste afkroge. Jeg glæder mig helt fantastisk meget til at se jer, som vil have lyst til at komme til åbningen af udstillingen og se hvad der er kommet ud af min krøllede hjernes farveladerier!"
I denne udstilling “In My Mind”, der er Stines første udstilling nogensinde, præsenteres et en række værker der er malet specifikt til denne udstilling. Udover originale værker vil der også være prints, figurer m.m. På udstillingen vil du få mulighed for at komme tættere på de fortællinger og teknikker, der udgør kernen i hendes kunstneriske verden.
Vi glæder os helt enormt til at slå dørene op til “In My Mind” d. 6. Juni kl. 16.00 i Lille Kirkestræde 3, København K.